Analyse · Ligestilling · Familieret

Når børn bliver brugt som våben – forældrefremmedgørelse i praksis

Forældrefremmedgørelse kan udvikle sig fra loyalitetskonflikt og påvirkning til et fuldstændigt brud mellem barn og forælder.

Af Steffen Møller · Analyse

Barn fanget i en loyalitetskonflikt mellem sine forældre
Et barn kan blive fanget mellem to forældre og opleve, at kærlighed til den ene føles som et svigt af den anden. Billedet er en redaktionel visualisering.

Et samlivsbrud kan være hårdt for både voksne og børn. Men konflikt mellem forældrene er ikke det samme som forældrefremmedgørelse. Problemet opstår, når barnet trækkes ind i konflikten og relationen til den anden forælder systematisk svækkes.

I den alvorlige ende kan det beskrives meget enkelt: Barnet bliver brugt som våben mod den anden forælder. Våbnet er ikke fysisk. Det er relationen mellem barnet og den forælder, der gradvist skubbes ud.

“Hvis jeg viser, at jeg savner den ene, risikerer jeg at såre den anden.” Det er kernen i loyalitetskonflikten.

Det begynder sjældent med et totalt brud

Et relationsbrud kommer sjældent fra den ene dag til den anden. Det kan begynde med gentagne negative bemærkninger, voksnes konflikter, som barnet inddrages i, eller et mønster hvor kontakt med den anden forælder bliver vanskeligere.

En enkelt dårlig bemærkning, et glemt telefonopkald eller en aflyst aftale er ikke forældrefremmedgørelse. Det relevante er et vedvarende mønster og udviklingen over tid.

En pædagogisk 8-trinsmodel

Der findes ikke en officielt anerkendt klinisk 8-trinsskala. Modellen nedenfor er derfor en pædagogisk sammenstilling af mønstre, som er beskrevet i litteraturen om forældrefremmedgørelse og kontaktbrud.

  1. Negativ omtale: Den anden forælder fremstilles igen og igen som egoistisk, dårlig eller skyld i familiens problemer.
  2. Loyalitetskonflikt: Barnet mærker, at glæde ved den ene forælder kan gøre den anden vred, ked af det eller tavs.
  3. Kontakt begrænses: Telefonopkald, samvær og information bliver vanskeligere eller mere konfliktfyldt.
  4. Barnet bliver fortrolig: Barnet involveres i økonomi, retssager, beskeder, beskyldninger eller andre voksnes konflikter.
  5. Barnet overtager fortællingen: Barnet begynder at anvende den samme forklaring og de samme ord som den foretrukne forælder.
  6. Sort-hvidt billede: Den ene forælder bliver næsten udelukkende god, den anden næsten udelukkende dårlig.
  7. Barnet afviser kontakt: Barnet siger selv, at det ikke vil se eller tale med den anden forælder.
  8. Relationen brydes: Kontakten forsvinder helt og kan i nogle tilfælde også ramme bedsteforældre, søskende og resten af den pågældende familie.

De otte klassiske tegn

Richard Gardner beskrev otte adfærdsmønstre hos børn i det, han kaldte Parental Alienation Syndrome: en kampagne mod den afviste forælder, svage eller uforholdsmæssige begrundelser, manglende ambivalens, det såkaldte “independent thinker”-fænomen, automatisk støtte til den foretrukne forælder, manglende skyldfølelse, “lånte” historier og at fjendtligheden breder sig til den afviste forælders familie.

Gardners syndrombegreb er omdiskuteret og er ikke en selvstændig WHO-diagnose. En nyere forskningsgennemgang fremhæver desuden, at et barns kontaktmodstand kan skyldes flere indbyrdes forbundne forhold og ikke alene en påvirkende forælder.

Vigtigt: Et barn, der afviser en forælder, er ikke automatisk udsat for forældrefremmedgørelse. Vold, overgreb, misbrug, omsorgssvigt og andre reelle problemer kan være årsagen til, at et barn ikke ønsker kontakt. Derfor må historikken og den konkrete årsag altid undersøges.

Når kontakten pludselig er væk

Far sidder alene ved et vindue med et fotografi af sit barn
Illustrationsbillede. Et kontaktbrud kan betyde, at en forælder står uden for barnets hverdag i måneder eller år.

For den forælder, der mister kontakten, er tabet særligt: Barnet lever stadig, men forælderen deltager ikke længere i barnets hverdag. Fødselsdage, skoleliv, fritidsinteresser og almindelige hverdagsøjeblikke passerer uden kontakt.

Samtidig kan barnet miste mere end en mor eller far. I alvorlige tilfælde kan kontakten til bedsteforældre, halvsøskende, onkler, tanter og andre på den pågældende side af familien også forsvinde.

Dansk lov nævner nu forældrefremmedgørelse direkte

Den danske forældreansvarslov blev ændret med virkning fra 1. januar 2025. Efter § 4, stk. 2 skal Familieretshuset og familieretten ved vurderingen af barnets bedste inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Loven siger samtidig, at det skal tillægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste.

Det er altså ikke et automatisk krav om kontakt for enhver pris. Vurderingen skal fortsat tage udgangspunkt i det konkrete barns bedste.

WHO: Ikke en selvstændig diagnose

WHO har valgt ikke at inkludere “parental alienation” som et selvstændigt begreb i ICD-11. WHO beskriver det som et spørgsmål, der primært hører hjemme i juridiske sammenhænge, og peger samtidig på risikoen for misbrug af begrebet i sager, hvor en forælder rejser reelle påstande om vold eller overgreb.

Det ændrer ikke ved, at påvirkning, loyalitetskonflikt og systematisk nedbrydning af en relation kan undersøges som adfærd. Men det bør ikke præsenteres som en medicinsk diagnose.

Barnets stemme er vigtig – men historikken betyder noget

Et barns udsagn skal tages alvorligt. Men hvis spørgsmålet er, om barnet er blevet påvirket over tid, er det ikke tilstrækkeligt kun at spørge, hvad barnet ønsker i dag.

Man må også se på, hvordan relationen var tidligere, hvornår modstanden begyndte, hvad der skete omkring dette tidspunkt, hvordan kontakten er blevet håndteret, og om der findes reelle hændelser, der forklarer barnets modstand.

Forældrefremmedgørelse handler derfor ikke om at tilsidesætte barnets stemme. Det handler om at forstå, hvordan barnet er nået frem til sin position.

Når kampen mod eks-partneren rammer barnet

Hvis en forælder bevidst ødelægger barnets relation til den anden uden en reel beskyttelsesgrund, bruges barnet i praksis som våben i en voksenkonflikt.

Det rammer den forælder, der mister kontakten. Men først og fremmest risikerer det at ramme barnet, som mister retten til at have sin egen relation til begge forældre uden at skulle vælge side.

Kilder