Fra telelogning til ansigtsgenkendelse – sådan er danskernes privatliv blevet indskrænket siden 2019

Siden Mette Frederiksen blev statsminister i juni 2019, er statens tekniske og juridiske muligheder for at registrere, analysere og identificere borgere blevet udvidet på flere områder. Hvert enkelt indgreb er blevet begrundet med sikkerhed, alvorlig kriminalitet eller beskyttelse af ofre. Det demokratiske spørgsmål er, hvad den samlede udvikling betyder.

Af Politisk Realitet · 22. juli 2026

Det politiske ansvar skal placeres præcist

Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister den 27. juni 2019. Udviklingen siden da kan derfor bruges som en politisk periodeafgrænsning.

Det betyder ikke, at alle ændringer er hendes personlige beslutninger. Lovene er fremsat af skiftende regeringer og vedtaget af Folketinget, ofte med støtte fra flere partier uden for regeringen.

En redelig vurdering bør derfor skelne mellem regeringens initiativ, Folketingets flertal, politiets eller efterretningstjenesternes konkrete brug af teknologien og EU-rettens begrænsninger.

Overvågning handler ikke kun om indhold

Når teledata logges, registreres normalt ikke selve indholdet af en samtale. Men metadata kan vise, hvem der kommunikerer, hvornår kontakten sker, hvor telefonen befinder sig, og hvor ofte bestemte personer er i kontakt.

Sammenholdes oplysningerne over tid, kan de tegne et detaljeret billede af arbejde, familie, sociale relationer, politiske aktiviteter, sundhedsbesøg og daglige vaner.

Privatliv handler derfor ikke kun om, hvorvidt en myndighed læser en besked. Det handler også om statens mulighed for at rekonstruere borgerens liv gennem data.

2020: Udvidet adgang til tv-overvågning

I 2020 vedtog Folketinget en ændring af tv-overvågningsloven. Lovforslagets formål var at styrke tryghed og sikkerhed ved at udvide private og offentlige myndigheders muligheder for at tv-overvåge områder omkring egne indgange og facader.

Loven gjorde det også obligatorisk for offentlige myndigheder at registrere relevante tv-overvågningskameraer i politiets kameraregister, POLCAM. Registeret skal gøre det lettere for politiet hurtigt at identificere kameraer og indhente optagelser ved efterforskning.

Det er en reel udvidelse af den tekniske overvågningsinfrastruktur. Flere almindelige menneskers færden kan optages, og optagelserne kan hurtigere lokaliseres af politiet.

Modargumentet er, at kameraerne kan hjælpe med at opklare vold, røveri, hærværk og andre forbrydelser. Den principielle udfordring er, om udvidelsen forbliver målrettet, eller om kameraovervågning gradvist bliver standardløsningen i det offentlige rum.

2022: Fortsat registrering af teletrafik

Lov nr. 291 af 8. marts 2022 ændrede reglerne om logning af teledata. Ordningen gav blandt andet mulighed for generel og udifferentieret logning, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Derudover blev der fastsat regler om geografisk målrettet logning og personbestemt logning. Formålet var at bevare politiets adgang til teledata inden for de rammer, som EU-Domstolen havde opstillet.

EU-Domstolens dom af 5. april 2022 medførte kort efter behov for yderligere ændringer af de danske regler. Det viser, at dansk lovgivning på området gentagne gange har ligget tæt på grænsen for, hvad EU-retten tillader.

Telelogning er et af de mest principielle indgreb, fordi data registreres på forhånd og ikke kun hos personer, der allerede er mistænkt for kriminalitet.

2024: Politiet fik grønt lys til ansigtsgenkendelse

I september 2024 indgik regeringen en aftale med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om at give politiet øget mulighed for at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi.

Teknologien blev i første omgang afgrænset til bagudrettet analyse af video- og billedmateriale i blandt andet sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og sager med betydning for statens sikkerhed.

Det er væsentligt at skelne dette fra generel live-ansigtsgenkendelse af alle personer på gaden. Den aftalte anvendelse er mere målrettet.

Men princippet er nyt: Kameraoptagelser kan ikke længere kun vise et ukendt ansigt. En biometrisk analyse kan forsøge at knytte ansigtet til en bestemt identitet.

Spørgsmålet om klar lovhjemmel

Anvendelsen af ansigtsgenkendelse har udløst debat om lovgrundlaget. I Folketinget blev justitsministeren i april 2025 spurgt, om politiets brug var forsvarlig, når Institut for Menneskerettigheder havde vurderet, at der manglede klar lovhjemmel.

Debatten illustrerer et centralt retssikkerhedsprincip: Jo mere indgribende teknologien er, desto mere præcis bør lovgivningen være.

En generel bestemmelse om politiets databehandling bør ikke automatisk behandles som tilstrækkelig hjemmel til enhver ny biometrisk teknologi.

2024: Digital offergenkendelse blev permanent

Politiet gennemførte fra 2022 et forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af børn. I juni 2024 meddelte Justitsministeriet, at teknologien skulle implementeres som et permanent hjælpeværktøj.

Formålet er at identificere børn i overgrebsmateriale hurtigere og forbinde materiale fra forskellige sager.

Dette er et stærkt eksempel på en teknologi med et meget tungtvejende og afgrænset formål. Den bør ikke uden videre sidestilles med overvågning af den almindelige befolkning.

Men også målrettede systemer rejser spørgsmål om billeddatabaser, adgang, datasikkerhed, fejlkilder og kontrol.

2024: Tilsynet med PET blev både styrket og begrænset

Lov nr. 666 af 11. juni 2024 styrkede Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence. Tilsynet fik blandt andet adgang til efterfølgende legalitetskontrol med PET's operative opgaver og en udvidet adgang til oplysninger og materiale.

Samtidig blev der indført en meget snæver undtagelse: PET kan i en helt særlig situation undlade at give bestemte oplysninger eller bestemt materiale til tilsynet, hvis udlevering ikke kan ske uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for menneskers liv, helbred eller frihed.

Ved anvendelse af undtagelsen skal justitsministeren orienteres, og der gælder yderligere parlamentariske procedurer.

Loven er derfor ikke entydigt en svækkelse af kontrollen. Den styrker kontrollen på flere områder, men accepterer samtidig, at tjenesten i helt ekstraordinære situationer kan tilbageholde materiale for sit eget tilsyn.

2025: Forslag om større sammenhængende datasæt hos PET

Lovforslag L 218 blev fremsat i april 2025. Forslaget lagde op til et nyt kapitel i PET-loven om behandling af større sammenhængende datasæt i et særskilt miljø.

Datasættene kunne efter forslaget blandt andet bestå af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder og fra andre danske forvaltningsmyndigheder. Formålet var at give PET mulighed for at analysere store datamængder, finde mønstre og identificere afvigelser.

Forslaget indeholdt afgrænsninger og lagde op til tilsyn fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Men store datasæt vil næsten uundgåeligt indeholde oplysninger om mange mennesker, som ikke er mistænkt og ikke har individuel efterretningsmæssig betydning.

På den officielle lovforslagsside fremstår L 218 som fremsat forslag. Artiklen behandler det derfor som et politisk forslag og ikke som sikkert gældende ret.

Den samlede udvikling er vigtigere end hvert enkelt trin

Hvert tiltag kan isoleret begrundes. Kameraer kan opklare vold. Teledata kan forbinde en mistænkt med et gerningssted. Ansigtsgenkendelse kan spare efterforskningstid. Datamønstre kan afdække terror eller spionage.

Det demokratiske problem opstår, hvis hvert nyt redskab vurderes isoleret, mens ingen vurderer den samlede infrastruktur.

Staten har i dag bedre muligheder for at registrere færden, analysere kontaktmønstre, identificere ansigter og sammenkøre store datamængder end i 2019.

Det betyder ikke, at alle danskere overvåges individuelt. Det betyder, at kapaciteten til omfattende overvågning er blevet større.

Funktion creep: Når formålet gradvist udvides

Overvågningssystemer indføres ofte til de alvorligste forbrydelser. Senere kan der opstå forslag om at anvende dem på flere kriminalitetstyper eller administrative formål.

Denne udvikling kaldes ofte funktion creep: Et system, der er bygget til ét afgrænset formål, bliver gradvist normaliseret og udvidet.

Det betyder ikke, at enhver udvidelse er urimelig. Men ændringer bør kræve en ny politisk beslutning, en ny proportionalitetsvurdering og offentlig dokumentation – ikke blot en administrativ ændring i praksis.

Privatliv er en demokratisk beskyttelse

Privatliv handler ikke om at skjule kriminalitet. Det giver almindelige mennesker et område, hvor staten ikke løbende registrerer, vurderer og analyserer dem.

Uden privatliv kan mennesker ændre adfærd. De kan undlade at deltage i lovlige demonstrationer, kontakte politiske organisationer, søge følsom rådgivning eller kommunikere frit.

Privatliv beskytter derfor også ytringsfrihed, foreningsfrihed og den politiske opposition.

De relevante modargumenter

En seriøs kritik bør anerkende, at politiet og efterretningstjenesterne står over for reel kriminalitet, terror, cyberangreb, spionage og seksuelle overgreb.

Kriminelle anvender krypterede tjenester, anonymisering og globale platforme. Efterforskningen kan ikke baseres på værktøjer fra før smartphonen.

Flere af de beskrevne tiltag er målrettet alvorlige sager, underlagt regler og støttet af brede politiske flertal. PET-tilsynet blev desuden styrket i 2024, selv om loven også indeholder en ekstraordinær undtagelse.

Spørgsmålet er derfor ikke, om staten må overvåge. Spørgsmålet er, om overvågningen er klart hjemlet, nødvendig, proportional og kontrollerbar.

Syv krav til demokratisk overvågning

1. Klar lovhjemmel: Teknologien og anvendelsen skal fremgå tydeligt af loven.
2. Legitimt formål: Data må kun anvendes til et præcist defineret formål.
3. Nødvendighed: Staten skal dokumentere, at indgrebet faktisk er nødvendigt.
4. Proportionalitet: Indgrebet må ikke være mere omfattende end den konkrete trussel.
5. Begrænset opbevaring: Data skal slettes, når formålet ikke længere gælder.
6. Uafhængigt tilsyn: Kontrolløren skal have reel adgang til systemer, praksis og dokumentation.
7. Klage og ansvar: Borgere skal kunne få fejl prøvet, og myndigheder skal kunne holdes ansvarlige.

Konklusion

Siden 2019 er statens overvågningskapacitet blevet udvidet gennem flere kameraer, fortsat telelogning, biometrisk ansigtsgenkendelse og forslag om analyse af store datasæt.

Udviklingen er ikke ét samlet hemmeligt program, og ikke alle redskaber anvendes mod den almindelige befolkning. Flere er målrettet meget alvorlig kriminalitet.

Men den samlede retning er klar: Staten kan registrere, forbinde og analysere flere oplysninger om borgerne end tidligere.

Frihed forsvinder sjældent på én dag. Den indskrænkes ofte gennem mange små, velbegrundede skridt. Derfor skal kontrollen med staten vokse mindst lige så hurtigt som statens mulighed for at kontrollere borgeren.