Indvandring og kriminalitet: Overrepræsentationen Danmark ikke kan ignorere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde 10,5 procent af befolkningen i 2025. I flere alvorlige kriminalitetskategorier ligger især mandlige efterkommere imidlertid mellem knap tre og over fire gange niveauet for mænd med dansk oprindelse.

Af Steffen Møller · Analyse

Kriminalitet er ikke jævnt fordelt i befolkningen. Officielle danske tal viser, at personer med ikke-vestlig baggrund – og især mandlige efterkommere – er markant overrepræsenterede i flere former for personfarlig kriminalitet.

Det betyder ikke, at de fleste ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere er kriminelle. Det betyder heller ikke, at et bestemt menneske kan vurderes ud fra sin herkomst. Men indvandringspolitik handler ikke kun om enkeltpersoner. Den handler også om de samlede og langsigtede konsekvenser af at optage befolkningsgrupper med dokumenterede forskelle i kriminalitetsniveau.

En begrænset befolkningsandel – en langt større andel af kriminaliteten

Danmarks Statistik opgjorde i 2025 antallet af ikke-vestlige indvandrere til 444.479 og antallet af ikke-vestlige efterkommere til 182.226. Tilsammen udgjorde gruppen 10,5 procent af hele befolkningen.

Det er derfor misvisende kun at oplyse antallet af dømte uden at sammenholde det med gruppens størrelse. Når en gruppe på omkring en tiendedel af befolkningen har kriminalitetsindeks på 200, 300 eller 400 i bestemte kategorier, er det et udtryk for en betydelig overrepræsentation.

Vold: Næsten tre gange niveauet

For samtlige voldsforbrydelser havde mandlige efterkommere af ikke-vestlig oprindelse i 2023 et alderskorrigeret kriminalitetsindeks på 293. Det svarer til cirka 2,9 gange niveauet for mænd med dansk oprindelse – eller en overrepræsentation på 193 procent.

Mandlige ikke-vestlige indvandrere lå på indeks 145, svarende til 45 procent over niveauet for mænd med dansk oprindelse.

Alvorligere vold: Efterkommere lå 3,7 gange højere

Ved alvorligere vold efter straffelovens §§ 245, 245 a og 246 var forskellen endnu større. Mandlige ikke-vestlige indvandrere lå på indeks 179, mens mandlige ikke-vestlige efterkommere lå på indeks 367.

Det betyder, at efterkommergruppen havde omkring 3,7 gange så mange dømte personer, som man kunne forvente ud fra gruppens størrelse og alderssammensætning. Det er en overrepræsentation på 267 procent.

Røveri: Mere end fire gange niveauet

For røveri lå mandlige ikke-vestlige indvandrere på indeks 228. Mandlige ikke-vestlige efterkommere lå på indeks 435.

Efterkommergruppen havde dermed omkring 4,35 gange niveauet for mænd med dansk oprindelse. Justitsministeriet understreger, at antallet af røveridømte er relativt lille, og at opgørelsen derfor er forbundet med usikkerhed. Forskellen er dog så stor, at den ikke bør forties.

Trusler og angreb på offentligt ansatte

Mandlige ikke-vestlige efterkommere lå på indeks 275 for trusler. For vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste lå gruppen på indeks 313. Ikke-vestlige indvandrere lå i de samme kategorier på henholdsvis indeks 150 og 143.

Overrepræsentationen rammer dermed ikke kun private ofre. Den rammer også politi, fængselsbetjente, sagsbehandlere og andre personer, som udfører en offentlig funktion.

Samlet kriminalitet – også efter korrektion

Danmarks Statistik oplyser i Indvandrere i Danmark 2025, at kriminaliteten blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere var 33 procent højere end blandt hele den mandlige befolkning, når der blev korrigeret for både alder og socioøkonomisk status.

For mandlige ikke-vestlige efterkommere var niveauet 117 procent højere efter samme korrektion. Sociale og økonomiske forhold forklarer altså en del af forskellen, men de fjerner den ikke.

Voldtægt og seksualforbrydelser

En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor omfattede mænd dømt for voldtægt i perioden 2010-2015. Af de 581 fældende afgørelser vedrørte 356 personer med dansk herkomst, 136 ikke-vestlige indvandrere og 26 ikke-vestlige efterkommere. Yderligere 52 dømte havde ikke fast ophold i Danmark.

Ikke-vestlige indvandrere udgjorde dermed 23 procent af de fældende afgørelser om voldtægt i materialet, selv om personer af fremmed etnisk herkomst samlet udgjorde omkring 11 procent af den 15-79-årige befolkning i den undersøgte periode.

En særskilt beregning for 2012-2014 viste ifølge rapporten, at hyppigheden af voldtægtsdomme var knap 3,5 gange så høj blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som blandt personer med dansk herkomst, når der ikke blev korrigeret for alder og sociale forhold. Efter korrektion var hyppigheden knap dobbelt så høj.

Gruppevoldtægter: Et alvorligt problem med utilstrækkelig statistik

Gruppevoldtægt er voldtægt begået af flere gerningspersoner mod samme offer. Justitsministeriets offerundersøgelser viste, at 7 procent af de kvindelige ofre, som i perioden 2018-2020 oplyste at have været udsat for voldtægt inden for de foregående fem år, angav, at der var mere end én gerningsperson.

Der findes imidlertid ikke en nyere, landsdækkende officiel opgørelse, som både isolerer gruppevoldtægter og fordeler de dømte efter herkomst på en måde, der gør det muligt at beregne en sikker national overrepræsentation.

Det betyder ikke, at gruppevoldtægter bør udelades af debatten. Det betyder, at man ikke redeligt kan sætte et præcist tal på den etniske overrepræsentation uden et tilstrækkeligt datagrundlag. Staten bør derfor offentliggøre særskilt statistik over gruppevoldtægt, overfaldsvoldtægt og andre grove seksualforbrydelser fordelt efter herkomst og opholdsstatus.

Det politiske spørgsmål er gruppens samlede virkning

Den sædvanlige indvending er, at langt de fleste personer i alle grupper er lovlydige. Det er korrekt, men det besvarer ikke det politiske spørgsmål.

Hvis en befolkningsgruppe på omkring 10,5 procent af befolkningen ligger mellem to og fire gange højere i centrale kriminalitetskategorier, betyder det flere ofre, større utryghed og en større belastning af politi, domstole, fængsler og sociale myndigheder.

Man kan godt behandle det enkelte menneske som individ og samtidig erkende, at statistiske gruppeforskelle er relevante for national politik. Det ene udelukker ikke det andet.

Konsekvenser for indvandringspolitikken

Vedvarende overrepræsentation i alvorlig kriminalitet bør få konkrete konsekvenser. Danmark bør føre en mere selektiv indvandringspolitik, stille skærpede krav til permanent ophold og statsborgerskab og anvende udvisning konsekvent over for udenlandske statsborgere, der begår alvorlig eller gentagen kriminalitet.

Statsborgerskab bør ikke være en formalitet, men en endelig anerkendelse af dokumenteret loyalitet, lovlydighed og tilknytning til Danmark.

Der bør samtidig skelnes mellem indvandrere, der arbejder, respekterer loven og bidrager til samfundet, og personer, der gentagne gange misbruger opholdet til kriminalitet. En konsekvent politik er ikke kollektiv straf. Den er et forsvar for ofrene og for retsstatens troværdighed.

Konklusion

De officielle tal viser et klart mønster: Ikke-vestlige indvandrere og især ikke-vestlige efterkommere er markant overrepræsenterede i flere former for alvorlig kriminalitet.

Gruppen udgjorde 10,5 procent af befolkningen i 2025. Alligevel lå mandlige ikke-vestlige efterkommere på indeks 293 for vold, 367 for alvorligere vold, 313 for vold eller trusler mod offentligt ansatte og 435 for røveri.

Det er ikke små statistiske udsving. Det er forskelle på mellem knap tre og mere end fire gange niveauet for mænd med dansk oprindelse.

Sociale forhold og alderssammensætning forklarer noget, men ikke hele forskellen. Selv efter korrektion for alder og socioøkonomisk status var den samlede kriminalitet blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere 117 procent højere end blandt hele den mandlige befolkning.

En stat, der ignorerer sådanne tal, svigter først og fremmest ofrene. En ansvarlig indvandringspolitik må derfor tage højde for dokumenteret kriminalitetsrisiko, stille strengere krav og sikre, at alvorlig kriminalitet får konsekvenser for retten til at blive i Danmark.