Energiø Bornholms landanlæg bliver 85 procent dyrere – og ingen tager ansvaret

Kontrakten på bygningerne til Energiø Bornholms landanlæg er oplyst til 3,7 mia. kr. Det er cirka 1,7 mia. kr. mere end det godkendte projektbudget på omkring 2,0 mia. kr. En stigning på 85 procent. Forklaringerne er mange, men det konkrete ansvar er stadig vanskeligt at få øje på.

Af Politisk Realitet · 22. juli 2026

85 procent dyrere - men kun for en afgrænset del

Det er vigtigt at formulere overskridelsen præcist. Det er ikke dokumenteret, at hele Energiø Bornholm er blevet 85 procent dyrere. Tallet vedrører bygningerne til landanlæggene på Bornholm og ved Høje-Taastrup.

Den offentliggjorte kontraktsum er 3,7 mia. kr. Det er oplyst at være 1,7 mia. kr. mere end det godkendte budget. Det oprindelige budget kan dermed beregnes til omkring 2,0 mia. kr.

Regnestykket er enkelt:

1,7 mia. kr. / 2,0 mia. kr. = 85 procent.

Selv for et meget stort og teknisk komplekst anlæg er en afvigelse på 85 procent ikke en almindelig justering. Den ændrer grundlæggende spørgsmålet om, hvor realistisk det oprindelige beslutningsgrundlag var.

Energinets forklaringer kan være rigtige - men de fritager ikke for ansvar

De fremførte forklaringer omfatter blandt andet generelle prisstigninger, vanskelige jordbundsforhold, skærpede sikkerhedskrav, transportudfordringer og meget store, komplekse bygninger.

Alle disse forhold kan have betydning. Men netop risici ved jordbund, logistik, sikkerhed og marked er noget, en professionel offentlig bygherre skal undersøge, prissætte og indbygge reserver til.

Hvis forholdene var uforudsigelige, bør Energinet kunne dokumentere hvorfor. Hvis de var kendte, men ikke tilstrækkeligt budgetteret, er der tale om et styringsproblem. Hvis kravene er blevet ændret undervejs, skal det fremgå, hvem der besluttede ændringerne og på hvilket økonomisk grundlag.

Problemet er større end selve landanlægget

Energiø Bornholm blev politisk besluttet som en del af klimaaftalen i 2020. Projektet blev i 2022 udvidet fra 2 til 3 GW og koblet tættere til Tyskland.

Energinets business case fra 2022 var beslutningsgrundlaget for elinfrastrukturen og skulle godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Energinet beskrev selv projektet som behæftet med betydelig usikkerhed.

I 2023 blev der fastsat et støtteloft på 17,6 mia. kr. for den danske finansiering af elhandelsforbindelsen. I den politiske aftale fra februar 2026 blev det samlede danske finansieringsbehov opgjort til 42,6 mia. kr. over perioden 2026-2056. Aftalen siger direkte, at finansieringen blandt andet trækker på fremtidigt råderum og dermed efterlader færre midler til andre politiske prioriteringer.

EU har bevilget 4,8 mia. kr. til infrastrukturen, mens Danmark og Tyskland deler en række omkostninger. Det ændrer ikke ved, at projektets økonomiske risiko i sidste ende bæres af borgere og virksomheder gennem skatter, tariffer eller færre midler til andre formål.

Er selve energiøen stadig økonomisk forsvarlig?

Energiø Bornholm kan give øget forsyningssikkerhed, mere vedvarende energi og en stærkere forbindelse mellem det danske og tyske elsystem. Det er reelle potentielle gevinster.

Men en samfundsøkonomisk business case er ikke et naturgivent facit. Den afhænger af forudsætninger om anlægspriser, elpriser, renter, efterspørgsel, udbygning af vind og sol i andre lande, systemomkostninger og projektets idriftsættelse.

Klimastatus og -fremskrivning 2026 peger på, at størstedelen af produktionen forventes afsat til det tyske marked. Projektet er derfor ikke blot et dansk forsyningsprojekt, men et europæisk eksport- og transmissionsprojekt.

Det gør ikke projektet dårligt. Men det betyder, at danskerne bør kende den opdaterede økonomi: Hvad betaler Danmark, hvilke indtægter forventes, hvem bærer risikoen, og hvordan ser projektet ud ved lavere elpriser eller nye forsinkelser?

Et offentligt projekt i konstant bevægelse

Projektet er blevet udvidet, omfinansieret og forsinket. Oprindeligt var målet idriftsættelse omkring 2030. Den nyere tidsplan peger mod omkring 2034.

Når et projekt ændrer kapacitet, tidsplan, finansiering og tekniske krav, kan det oprindelige budget ikke blot genbruges som reference. Det kræver en ny, samlet vurdering.

Energinet skrev i sin årsrapport for 2022, at større økonomiske eller funktionsmæssige ændringer kan medføre genbehandling af business casen i bestyrelsen og eventuelt i ministeriet.

En merpris på 1,7 mia. kr. alene på bygningerne bør derfor udløse et klart svar: Er business casen blevet genbehandlet, og hvem har i givet fald godkendt den?

Energinet har det direkte projektansvar

Energistyrelsen ejer energiøprojektet og står for havvindudbuddet. Energinet er bygherre for de tekniske anlæg og kabler.

Det direkte ansvar for budgettering, projektering, kravspecifikationer, risikoreserver og udbud ligger derfor hos Energinets projektorganisation og direktion.

Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at markedet blev dyrere. Det afgørende er, om budgettet afspejlede markedet og projektets faktiske risici på det tidspunkt, hvor de ansvarlige traf beslutningerne.

Bestyrelsen har kontrolansvaret

Energinets bestyrelse skal føre tilsyn med direktionen og godkende store investeringer og business cases.

Bestyrelsen bør derfor offentliggøre:

• hvornår den blev orienteret om den forventede overskridelse,
• om kontrakten på 3,7 mia. kr. blev særskilt godkendt,
• om den oprindelige business case blev genberegnet,
• og hvilke konsekvenser overskridelsen har haft for ledelse og projektstyring.

Hvis bestyrelsen har accepteret en pris, der ligger 85 procent over budgettet, bør beslutningen kunne forklares offentligt.

De politisk ansvarlige ministre har navne

Energinet er et selvstændigt offentligt selskab, men selskabet er statsejet og hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det politiske ansvar kan derfor ikke nøjes med at blive placeret hos et anonymt »ministerium«.

Dan Jørgensen: Projektets etablering, udvidelse og oprindelige godkendelse

Dan Jørgensen var klima-, energi- og forsyningsminister fra 27. juni 2019 til 15. december 2022. Han var dermed ressortminister, da energiøerne blev politisk besluttet i klimaaftalen i 2020.

Han var også minister, da Energiø Bornholm i august 2022 blev udvidet fra 2 til 3 GW og koblet til Tyskland. Den 4. oktober 2022 orienterede han Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg om, at Energinets ansøgning om Energiø Bornholms elinfrastruktur var godkendt.

Dan Jørgensen bærer derfor det tydeligste politiske ansvar for projektets etablering, den markante udvidelse og godkendelsen af det oprindelige økonomiske og tekniske beslutningsgrundlag. Det betyder ikke, at han personligt udarbejdede byggebudgettet, men han var den minister, der politisk blåstemplede projektet i den form, som efterfølgende blev videreført.

Lars Aagaard: Modning, finansiering og videreførelse

Lars Aagaard overtog ministerposten den 15. december 2022 og sad frem til 3. juni 2026. Han arvede dermed det allerede godkendte projekt, men havde ressortansvaret gennem den lange periode, hvor projektet blev detailprojekteret, forsinket, genberegnet og finansieret på nye vilkår.

Under Lars Aagaard blev projektets økonomiske usikkerheder stadig tydeligere. Energinet oplyste blandt andet, at kontrakter ikke kunne underskrives som planlagt, fordi de nødvendige politiske og økonomiske rammer manglede. I februar 2026 indgik regeringen og en række aftalepartier en ny økonomisk rammeaftale for Energiø Bornholm.

Lars Aagaard har derfor ikke det primære ansvar for det oprindelige budget, men han har et væsentligt ansvar for, om business casen og budgetterne blev genbehandlet tilstrækkeligt, efterhånden som priser, tidsplan og finansiering ændrede sig.

Samira Nawa: Det aktuelle ansvar for kontrakten og opfølgningen

Samira Nawa tiltrådte som klima-, energi- og forsyningsminister den 3. juni 2026. Energinet offentliggjorde tildelingen af kontrakten på 3,7 mia. kr. den 17. juli 2026, altså under hendes ministerperiode.

Det vil være urimeligt at gøre hende ansvarlig for et udbud og en budgettering, der i hovedsagen er forberedt før hendes tiltrædelse. Men hun har nu det aktuelle politiske ansvar for at kræve en fuld forklaring, orientere Folketinget, vurdere om business casen skal genåbnes og dokumentere, hvem der skal betale merprisen.

Mette Frederiksen og aftalepartierne: Det overordnede regeringsansvar

Energiø Bornholm er udviklet og videreført under skiftende Mette Frederiksen-regeringer. Statsministeren har derfor et overordnet regeringsansvar, mens det konkrete ressortansvar ligger hos de nævnte klima- og energiministre.

De partier, der har godkendt og videreført projektet, bærer også et politisk medansvar. Udvidelsen i 2022 og finansieringsaftalen i februar 2026 blev begge vedtaget med brede flertal. Partierne kan derfor ikke bagefter fremstille budgetproblemet som et rent administrativt anliggende hos Energinet.

Det centrale spørgsmål er:

Hvornår blev Dan Jørgensen, Lars Aagaard, Samira Nawa, ministeriet og aftalepartierne orienteret om, at bygningerne til landanlæggene ville blive omkring 1,7 mia. kr. dyrere - og hvilke af dem krævede en ny åben politisk og økonomisk behandling?

Entreprenøren er ikke den oplagte syndebuk

Per Aarsleff har vundet kontrakten til den oplyste pris. Det gør ikke i sig selv virksomheden ansvarlig for, at det offentlige oprindeligt budgetterede lavere.

Entreprenøren er ansvarlig for at levere den aftalte opgave til den aftalte pris og kvalitet. Et senere krav om ekstra betaling eller mangelfuld levering kan ændre ansvarsplaceringen.

Men den nuværende overskridelse peger først og fremmest på bygherrens budget, projektets udvikling og den politiske styring.

Den velkendte mekanisme i offentlige megaprojekter

Store offentlige projekter har en tilbagevendende risiko: De godkendes på optimistiske forudsætninger, bliver gradvist mere komplekse og når et punkt, hvor det politisk virker dyrere at stoppe end at fortsætte.

Når den reelle pris kommer frem, forklares overskridelsen med markedet, nye krav eller uforudsete forhold. Ansvaret fordeles derefter mellem styrelse, selskab, bestyrelse, ministerium og aftalepartier, indtil ingen står tilbage med det.

Det kan ikke dokumenteres, at budgettet for Energiø Bornholm bevidst blev sat for lavt. Men overskridelsen rejser et legitimt spørgsmål om optimism bias: Var omkostningerne vurderet for optimistisk, mens fordelene blev vurderet ud fra de mest gunstige scenarier?

Hvem kommer til at betale?

Det er ikke dokumenteret, at hele merprisen direkte sendes til skatteyderne. Energiinfrastruktur finansieres gennem en kombination af statslige bevillinger, Energinets økonomi, tariffer, EU-støtte og samarbejdet med Tyskland.

Men der findes ingen gratis offentlig milliard. Beløbet kan flyttes mellem statskassen, nettariffer, EU-budgetter og udenlandske partnere, men i sidste ende kommer pengene fra borgere og virksomheder.

Derfor bør Energinet og ministeriet offentliggøre, hvor de ekstra 1,7 mia. kr. placeres, og hvilken effekt det får på projektets samlede finansiering.

Seks spørgsmål, der kræver konkrete svar

1. Hvornår blev Energinet første gang bekendt med, at budgettet ikke kunne holde?
2. Hvor stor en risikoreserve var indregnet i det oprindelige budget?
3. Hvor meget af merprisen skyldes inflation, jordbund, sikkerhed, transport og ændrede krav?
4. Hvem godkendte kontrakten på 3,7 mia. kr.?
5. Blev business casen genbehandlet i bestyrelsen eller ministeriet?
6. Hvem betaler konkret den ekstra regning?

Konklusion

Energiø Bornholm kan vise sig at blive et vigtigt energiprojekt for Danmark og Europa. Men grønne målsætninger ophæver ikke kravene til økonomisk realisme, gennemsigtighed og ansvar.

Når prisen på landanlæggenes bygninger stiger fra omkring 2,0 til 3,7 mia. kr., er det ikke nok at henvise til inflation, jordbund og sikkerhedskrav. Netop sådanne risici er det offentlige bygherrer, bestyrelser og ministerier bliver betalt for at håndtere.

Energinet har det direkte projektansvar. Bestyrelsen har kontrolansvaret. Ministeriet og aftalepartierne har det politiske ansvar.

Hvis ingen kan forklare, hvem der godkendte det urealistiske budget, hvornår overskridelsen blev kendt, og hvorfor projektet fortsatte, er problemet større end 1,7 mia. kr. Så er problemet en offentlig projektkultur, hvor regningen er fælles, men ansvaret altid tilhører en anden.